Du har slebet dit trægulv, og det skal efterbehandles. Du har mange valgmuligheder, men hvilken skal du vælge? Læs her, og bliv klogere på, hvordan du efterbehandler dit trægulv.
Når dit trægulv er blevet slebet, er det nødvendigt, at det bliver efterbehandlet. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige efterbehandling, som passer til dit gulv, og de ønsker, du har til dets udseende.
Skal du selv efterbehandle dit trægulv?
Det kan være fornuftigt at lade en professionel gulvsliber stå for at efterbehandle dit trægulv i forlængelse af, at gulvet er blevet slebet. Hvis du ikke har erfaring, kan det være vanskeligt at opnå det resultat, du drømmer om.
Hos Nemovo Gulvservice udfører vi alle former for efterbehandlinger. Vi kan også hjælpe dig med at vælge den type, der passer bedst til dit trægulv, så du opnår det ønskede udseende og slidstyrke. Ring til os på (+45) 44 44 00 44 eller send os en mail på kontakt@nemovo.dk, så tager vi en snak om, hvordan vi realiserer dine ønsker.
Guide: Hvordan efterbehandler man et trægulv?
Hvordan man efterbehandler et trægulv afhænger i høj grad af, hvilken type efterbehandling du vælger. Generelt kan du vælge mellem følgende:
- Ludbehandling
- Sæbebehandling
- Oliebehandling
- Lakering
Hver især har de forskellige egenskaber, som har fordele og ulemper. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ordentligt ind i de forskellige efterbehandlinger, så du kan træffe det rigtige valg.
Ludbehandling af trægulv
En ludbehandling er ikke en efterbehandling, som kan stå alene. Den skal afsluttes med lak, olie, sæbe eller maling. Hvis du vil have dine trægulve så lyse som muligt, er ludbehandling det rigtige valg.
Sådan efterbehandler du trægulvet med lud:
- Luden fordeles på det rene og tørre træ. Brug en stor pensel, en rulle eller en svamp. Det er en god idé at bruge sikkerhedsbriller.
- Når gulvet er tørt, sliber du overfladen let med en blød slibesvamp eller en klods med sandpapir.
- Støvsug gulvet, så der ikke er rester fra slibningen. Giv det herefter den egentlige overfladebehandling.
Lakering af trægulv
Lakering er den stærkeste efterbehandling. Du har flere valgmuligheder; mat lak, halvblank lak eller blank lak. Det holder i mange år og er nemt at rengøre.
Sådan efterbehandler du trægulvet med lak:
- Rengør gulvet, og sørg for at det er tørt, inden du lakerer.
- Fordel lakken med en pensel eller rulle, og sørg for at det er jævnt.
- Når lakken er tør, sliber du med slibepapir og støvsuger efterfølgende.
- Påfør 2-3 lag lak, og husk at lade den tørre mellem hver påføring.
Oliebehandling af trægulv
Oliebehandling er en af de mest udbredte efterbehandlinger. Det giver gulvet en varm glød og et naturligt udseende, og så er det slidstærkt. Samtidig kan du give gulvet en behandling på de områder, hvor det er slidt, uden du skal slibe hele gulvet.
Sådan efterbehandler du trægulvet med olie:
- Rengør gulvet, og sørg for at det er helt tørt.
- Fordel olien på gulvet. Den skal arbejdes grundigt ned i træet og have lov til at stå i omkring 30 minutter.
- Tør den overskydende olie væk.
- Når der er gået et døgn, skal du slibe gulvet igen med en skuresvamp eller slibefilt. Du kan også bruge en slibemaskine.
- Giv gulvet yderligere to tynde lag olie med interval på omkring syv timer. Sørg for at tørre det overskydende olie af.
- Når der er gået yderligere syv timer, skal gulvet poleres med en skuresvamp eller rondelslibemaskine.
- Tør gulvet af, indtil det fremstår mat.
Sæbebehandling af trægulv
Ønsker du et rustikt look, bør du overveje sæbebehandling. Det giver en naturlig overflade, der især passer godt ind i ældre hjem. Ulempen ved sæbebehandlingen er, at det skal rengøres ofte.
Sådan efterbehandler du trægulvet med sæbehandling:
- Bland sæbe og vand efter anvisningerne.
- Fordel sæben på trægulvet med en gulvklud, kost eller moppe.
- Tør nu gulvet efter med en opvredet klud.
- Gentag processen tre gange, så træet bliver mættet. Sørg for, at gulvet er helt tørt efter hver behandling.
Ønsker du at få det gjort af et gulvfirma?
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du overvejer at få efterbehandlet dit trægulv af et professionelt gulvfirma.
Det er ganske uforpligtende at få et tilbud.